Mission & vision

 

Missionen - derfor har vi Mediehuset Midtjyllands Avis

 

Mediehuset Midtjyllands Avis er en selvstændig og uafhængig medievirksomhed (uafhængig af politiske partier, interesse-organisationer og enkeltpersoner) for alle i Midtvestjylland.
Medievirksomheden redigeres i en frisindet, national og folkekirkelig ånd og ud fra et liberalt grundsyn. Alt arbejde sker ud fra en konstruktiv kritisk holdning med kvalitet og høj nyhedsværdi som vores grundlag.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis medvirker til at skabe og fastholde den lokale identitet i Midtvestjylland. Dette skal ske ved bl.a. at oplyse, informere, underholde samt skabe og fremme debat – og hertil udfordre borgerne på oplevelser og den lokale virkelighed.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis leverer ud over den dybe lokal-dækning også nationale og internationale nyheder.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis er et lokalt annoncemedie for borgerne i Midtvestjylland.

 
Mediehuset Midtjyllands Avis har hvert år et positivt driftsresultat.

 

Visionen - dér vil vi hen med Mediehuset Midtjyllands Avis

 

Mediehuset Midtjyllands Avis opfattes - af lokalborgere, annoncører, samarbejdspartnere og medarbejdere - som den førende medievirksomhed i Midtvestjylland. En medievirksomhed der sætter perspektiv på den lokale tilværelse.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis har en position blandt Midtvestjyllands (og medie-branchens) mest kendte og velrenommerede virksomheder.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis er en veldrevet og synlig arbejdsplads, hvor medarbejderne er stolte af at være ansat.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis' forretningsgrundlag er alle former for nyhedsformidling med et lokalt perspektiv. Medieformidlingen kan distribueres via abonnementslevering, løssalg og udlevering, via trykte og elektroniske medier, via egne kanaler og via partnerskaber.

Mediehuset Midtjyllands Avis vil sikre en optimal udnyttelse af de annonceringsmuligheder, der er i tilknytning til medierne enkeltvist og i forskellige kombinationsmuligheder og er således en naturlig kommunikationssamarbejdspartner for de lokale virksomheder.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis er omdrejningspunktet for regionens distribution af aviser, tryksager, brochurer m.m.
 
Mediehuset Midtjyllands Avis har en fortsat årlig værditilvækst.